Arbejdsro
Bedøvelse
Bedøvelse – og de forskellige former
Vi, hos Dyreklinikken Syd anvender flere forskellige bedøvelsesformer og skræddersyr protokollerne til hvert enkelt dyr og proceduren det skal gennemgå.
Vi anbefaler, forud for alle bedøvelsesformer, at der tages en blodprofil, for at optimere betingelserne for et trygt forløb (se mere under afsnittet blodprøver og præ blod)
Vi har ved alle bedøvelsesformer overvågning på dyres via monitorer og uddannet personale og vi vægter smertebehandling som en stor del af vores procedurer.
Sedation
Er en beroligende indsprøjtning til f.eks. røntgen, scanning, negleklip eller anden håndtering som sikrer at dyret ikke mærker ubehag, men hurtigt kan vækkes igen. Her tilføres dyret også ilt da medicinen kompromitterer kredsløbet.
Medicinen der anvendes til sedation er beroligende og smertestillende.
Injektionsanæstesi
Er en bedøvelsesform, hvor dyret får en injektion og herved falder i søvn. Denne form for bedøvelse bruges ofte til mindre kortvarige operationer. Dyret tilføres ilt og væske under hele forløbet da bedøvelsesmidlerne kompromitterer kredsløbet. Der findes som oftest en antidot/ophævende medicin til denne bedøvelsesform.
Ved denne bedøvelsesform ophæves bevidsthed og smertesans i en kortere periode.
Inhalationsanæstesi
Er en gasanæstesi, hvor dyret indledningsvis får en beroligende sprøjte og opkobles til et cirkelsystem med tilførsel af anæstesigas, ilt og væske. Gasanæstesi er en bedøvelse man vil vælge til længere indgreb samt er det den mildeste form for fuld bedøvelse med rigtig god mulighed for monitorering af selv den mest kritiske patient.
Ved gas anæstesi ophæves bevidsthed og smertesans samtidig med de vitale funktioner bevares.
Vi kan ikke sige os fri for, at der er risici forbundet med at bedøve et dyr, dog kan vi sætte de bedste forudsætninger for, at forløbet går, som det skal.
Forud for alle bedøvelsesformer skal dyret være fastende 8 timer og være luftet godt. Vi har alle vores indlagte patienter liggende på varme.
Når dyret kommer hjem fra klinikken, er det vigtigt at der er rolige trygge rammer og at dyret ikke stresses af andre hunde eller mennesker. Det er vigtigt at der er lunt i omgivelserne og at dyret vil spise relativt kort tid efter hjemkomst. Vi giver altid en dåse critical care foder med hjem, som er højt på energi og god på smag.
I vil altid tilbydes opfølgende samtaler eller kontrolbesøg.
Birgitte og Josephine
SEND EN BESKED
Det kan du forvente
VORES KERNEOMRÅDER
DIT KÆLEDYR I CENTRUM
HØJ FAGLIGHED
PERSONLIG BEHANDLING
TRANSPARENTE PRISER
”FRA DEN MINDSTE HVALP TIL DEN ÆLDSTE KAT - VI ER HER FOR AT GIVE DEM DEN BEDSTE PLEJE, DE FORTJENER”
Josephine Godborg
Konsultation
MERE END BLOT KONSULTAION
Udover at tilbyde konsultationer for dit kæledyr, står vi også klar til at guide dig med ekspertise og rådgivning om det bedste fodervalg. Vores mål er ikke bare at pleje dit kæledyr, men også at sikre dets optimale trivsel gennem en afbalanceret kost. Lad os sammen skabe den bedste ernæringsplan, der passer til dit kæledyrs unikke behov og livsstil.
Anmeldelser